Forvekslingsrisiko mellem ordmærket »KynoRehab« og forretningskendetegnet »CPH Kyno«

Østre Landsret har den 3. oktober 2024 afsagt kendelse i kæresagen mellem den kæ-rende, KynoRehab ApS (»KynoRehab«), og den indkærede, som drev virksomhed under navnet »CPH Kyno«, i en sag om brud på den danske varemærkelovs § 4, stk. 2, nr. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019, om forvekslingsrisiko med et beskyttet varemærke, samt den danske markedsføringslovs § 3 og § 22, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024, om henholdsvis god markedsføringsskik og om identiske eller forvekslelige forretningskendetegn. Afgørelsen blev afsagt under sagsnummeret BS-3677/2024-OLR.

KynoRehab, indehaveren af det registrerede ordmærke »KynoRehab«, påstod som kærende, at virksomhedsdrift under navnet »CPH Kyno« medførte en forvekslingsrisiko efter varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2, og subsidiært, at det udgjorde en overtrædelse af markedsføringslovens § 3 og § 22. Begge parter drev virksomhed med »terapi og justeringer af hunde«.

Indledningsvist konstaterede Landsretten, at »CPH Kyno« ikke havde opnået varemærkeretlig beskyttelse. Landsretten fandt derefter, at de respektive mærkers bestanddele »Rehab« og »CPH« måtte anses for henholdsvis beskrivende for de udbudte ydelser eller en stedsangivelse. Bestanddelen »Kyno« var altså den relevante del til brug for forvekslingsvurderingen efter varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2.

Landsretten lagde herefter vægt på det faktum, at »kyno« betød hund på græsk, hvilket ikke kunne anses for kendeligt for en betydelig del af den danske befolkning, og at der ikke var oplysninger om brug af ordet som betegnelse for lignende ydelser hos andre erhvervsdrivende i landet. Landsretten fandt, at ordet »kyno« havde tilstrækkeligt særpræg, samt at forretningskendetegnet »CPH Kyno« derfor medførte en forvekslingsrisiko efter varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2.

Østre Landsret stadfæstede herefter forbuddet mod, at indkærede gjorde erhvervsmæssig brug af navnet »CPH Kyno«.

Læs dommen fra Østre Landsret her: https://domsdatabasen.dk/#sag/6379/7654

Brug af kagefotos i YouTube-video ikke omfattet af parodiundtagelsen til ophavsretten

Østre Landsret har den 13. november 2024 afsagt dom i sag BS-50776/2023-OLR om krænkelse af ophavs- og persondataretten ved en DJ’s (i) brug af en bloggers kagefotos i en video på videoplatformen YouTube samt (ii) omtale af bloggerens navn, bopælsområde og visning af portrætbillede i en live-stream på streamingplatformen Twitch.

Angående brugen af bloggerens fotos konstaterede retten, at disse var omfattet af den danske ophavsretslov § 70, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023, om naboretlig beskyttelse af fotografiske billeder. Retten tog derved navnlig stilling til, om brugen var omfattet af parodiundtagelsen. Retten udtalte, at den nye bestemmelse om parodi, karikatur eller pastiche i ophavsretslovens § 24 b udgjorde en kodificering af gældende ret vedrørende parodiundtagelsen til dansk ophavsret. Retten afviste, at DJ’ens brug af billederne var omfattet af denne undtagelse, idet brugen ikke vakte en forestilling om de eksisterende værker. Brugen udgjorde derfor en krænkelse af bloggerens ophavsret efter ophavsretslovens § 70.

Retten behandlede ligeledes, om DJ’ens brug af bloggerens navn, bopælsområde og portrætbillede på en livestream på mediet Twitch udgjorde en krænkelse af GDPR, idet der var tale om personoplysninger efter GDPR art. 4, nr. 1. Retten udtalte, at brugen var sket som led i markedsføring, hvorfor DJ’en var dataansvarlig, jf. art. 4, nr. 7, og følgelig ikke kunne anses for en privat aktivitet uden for GDPR, jf. art. 2, stk. 2, litra c. Retten fandt, at DJ’en havde krænket bloggerens rettigheder ved ikke at foretage en lovlig, rimelig og gennemsigtig behandling i GDPR art. 5, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke var det fornødne lovlige behandlingsgrundlag, jf. GDPR art. 5, stk. 2, jf. art. 6.

Retten udtalte derefter, at der ligeledes forelå en krænkelse af bloggerens ret til eget navn og billede efter det ulovbestemte princip i dansk ret, idet DJ’ens omtale af bloggeren ikke var nødvendigt for at rejse en offentlig debat om parodisk brug af ophavsretligt beskyttede billeder, og der derved ikke var en rimelig begrundelse for brugen.

Endelig konstaterede retten, at DJ’en var underlagt princippet i lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024 (»markedsføringsloven«) § 3 om god markedsføringsskik, idet omtalen af bloggeren var sket i markedsføringsmæssig henseende. Retten fandt, at DJ’ens brug havde afstedkommet en række negative kommentarer om bloggerens person, og at dette må have været klart påregneligt for DJ’en. Der forelå derfor en krænkelse af god markedsføringsskik efter markedsføringslovens § 3.

Læs dommen fra Østre Landsret her: https://domsdatabasen.dk/#sag/6644/7981

Sø- og Handelsretten afviser krænkelse i sag mellem Bayer A/S og tre udbydere af generiske lægemidler

Sø- og Handelsretten har den 9. oktober 2024 afsagt kendelse i sagerne BS-17450/2024-SHR, BS-19709/2024-SHR og BS-9717/2024-SHR om midlertidigt forbud og påbud baseret på en påstået krænkelse af et patent mellem patentindehaveren Bayer A/S (»Bayer«) og de tre udbydere af generiske lægemidler Stada Nordic ApS, Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB og Sandoz A/S (de »sagsøgte«).

Bayer var indehaver af stridspatentet og markedsførte lægemidlet »Xarelto« baseret på dette patent. De sagsøgte var hver udbydere af generiske lægemidler af »Xarelto«. Krænkelsesvurderingen skulle for hver af de sagsøgte foretages baseret på stridspatentets kravtræk 1.5 om lægemidlets halveringstid, og for Stada Nordic ApS’s produkt skulle der ligeledes foretages en vurdering efter kravtræk 1.1 om hurtig frigivelse.

Patentets kravtræk 1.5 gav retten anledning til at foretage en nærmere fortolkning af formuleringerne »halveringstid på 10 timer eller mindre« og »human patient« jf. patentkravslæren i den danske patentlovs § 39, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2019. Retten konstaterede, at begreberne ikke var nærmere defineret i patentkravenes ordlyd, og foretog derefter en fortolkning af begreberne med henblik på at afklare, hvordan en fagmand ville forstå begreberne på patents prioritetstidspunkt. Rettens fortolkning var baseret på ekspertvidnernes udsagn, patentbeskrivelsen samt Bayers korrespondance med The European Patent Office (EPO) ved registreringen af patentet, samt en efterfølgende ugyldighedssag ved EPO’s Technical Board of Appeal.

Retten sammenlignede herefter fortolkningen af stridspatentets kravtræk 1.5 med stridsprodukternes produktresumeer. Retten konkluderede herefter, at Bayer ikke havde sandsynliggjort eller godtgjort, at de sagsøgte krænkede stridspatentet, idet det ikke var sandsynliggjort, at halveringstiden var 10 timer eller mindre. Der var således ikke grundlag for at fremme anmodningen om midlertidige forbud og påbud. Sagen er kæret af Bayer til Østre Landsret.

Læs pressemeddelelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt.16692/BS-17450-2024-SHR-BS-19709-2024-SHR-BS-9717-2024-S.2553.aspx

Gannis populære Buckle Ballerina var beskyttet efter markedsføringsloven, men ikke efter ophavsretsloven

Sø- og Handelsretten afsagde den 1. november 2024 kendelse om den immaterialretlige beskyttelse af det danske modebrand Ganni A/S’ (»Ganni«) skomodeller »Buckle Ballerina« og »Buckle Sandal«. Kendelsen, som er kæret til Østre Landsret, er offentliggjort under sagsnummeret BS-32550/2024-SHR.

Sagens omdrejningspunkt var et af Ganni påstået forbud mod, at modeforhandleren Lulu’s Fashion Lounge, LLC (»Lulu’s Fashion Lounge«) forhandlede mv. Steve Madden LTDs (»Steve Madden«) skomodeller »Graya Ballerina« og »Sandria Sandal«, som ifølge Ganni krænkede Gannis rettigheder til Buckle Ballerina og Buckle Sandal.

Retten afviste indledningsvist Gannis påstand med henvisning til, at det ikke var godtgjort, at Buckle Ballerina opfyldte originalitetskravet, påkrævet for beskyttelse efter den danske ophavsretslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023. Retten lagde i vurderingen vægt på, at i) skoen fremstod som en sammensætning af kendte designelementer, ii) de valg, der var truffet i designprocessen, måtte anses for sædvanlige i modeverdenen, og iii) der ikke ud fra en samlet betragtning var en sådan nyskabelse, at skoen som intellektuel frembringelse burde nyde ophavsretlig beskyttelse.

Imidlertid fandt retten, at skomodellen besad fornøden kommerciel adskillelsesevne i form af sit særpræg og sin position på markedet, til at nyde beskyttelse efter den danske markedsføringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024. Følgelig fandt retten kriterierne for udstedelse af et midlertidigt forbud og påbud for opfyldt for så vidt angik Gannis Buckle Ballerina-skomodel.

Hvad angik Gannis Buckle Sandal fandt retten ikke, at Steve Maddens pendant hertil, skomodellen Sandria Sandal, udgjorde en nærgående efterligning i strid med hverken ophavsrets-, markedsføringsloven eller designlovgivningen. I det lys blev forbuddet rettet mod Lulu’s Fashion Lounges markedsføring mv. af denne skomodel afvist.

Det bemærkes, at Ganni i en ellers tilsvarende sag trykt i Lov og Data for 4. kvartal 2024, fik medhold i august 2024 mod selvsamme producent Steve Madden, offentliggjort under sagsnummeret BS-25562/2024-SHR, hvor Sø- og Handelsretten nåede frem til, at Buckle Ballerina nød såvel ophavsretlig som markedsføringsretlig beskyttelse. Denne afgørelse er tilsvarende kæret.

Læs pressemeddelelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt.16692/BS-32550-2024-SHR.2557.aspx

Læs kendelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Kendelse_BS-32550-2024-SHR.pdf

Byggekoncerns anvendelse af navne- og figurmærker udgjorde ikke brud på forligs- og sameksistensaftale

I en dom af 8. november 2024 tog Sø- og Handelsretten stilling til, om Byggmax Group AB (»Byggmax«) havde misligholdt en forligs- og sameksistensaftale (»aftalen«) indgået med Bygma Gruppen A/S (»Bygma«). Spørgsmålet var navnlig, om et senere, dvs. efter aftalens indgåelse, erhvervet datterselskabs BygMax A/S’ (»BygMax«) anvendelse af egne kendetegn, virksomhedsnavn og figurmærker var i strid med aftalen. Dommen, som er anket til Østre Landsret, blev afsagt med sagsnummeret BS-29312/2023-SHR.

Idet der til støtte for Bygmas påstande om misligholdelse alene var gjort gældende, at parternes aftale var misligholdt, forelå der ikke en tvist om overtrædelse af varemærkelovgivningen. Retten vurderede derfor kun, om der forelå et brud på selve aftalen. Grundlæggende skulle det herefter klarlægges, om aftalen regulerede brugen af mærket »BYGMAX« og et bestemt figurmærke, og om BygMax’ anvendelse heraf stred mod aftalen. Retten fandt ikke, at Byggmax-koncernens anvendelse af mærket »BYGMAX« samt det pågældende figurmærke var omfattet af aftalen, og der forelå ikke sikre holdepunkter for en fravigelse af ordlyden. Byggmax havde således ikke misligholdt aftalen.

Læs pressemeddelelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt.16692/BS-29312-2023-SHR.2559.aspx

Læs dommen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Dom_BS-29312-2023-SHR.pdf

Ikke godtgjort, at en medarbejder uberettiget havde videregivet forretningshemmeligheder angående en licensaftale

Sø- og Handelsretten har den 18. november 2024 afsagt kendelse i sagen BS-20425/2024-SHR, om et midlertidigt forbud mod fortsat markedsføring af et parallelimporteret lægemiddel. Sagsøgeren 2care4 Generics ApS (»2care4 Generics«) påstod, at sagsøgte Nordic Prime ApS (»Nordic Prime«) uberettiget opnåede markedsføringstilladelse til lægemidlet Ivermectin ved at erhverve forretningshemmeligheder fra en tidligere ansat i 2care4 Generics, som efterfølgende blev ansat i Nordic Prime.

Retten fandt, at oplysninger om en licensaftale mellem sagsøger og et ikke oplyst selskab udgjorde forretningshemmeligheder efter den danske lov om forretningshemmeligheder § 2, nr. 1, litra a), jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 25. april 2018, da oplysningerne ikke kunne anses for almindeligt kendt eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, der normalt beskæftiger sig med den pågældende type oplysninger.

Retten fandt det dog ikke tilstrækkeligt godtgjort eller sandsynliggjort, at den tidligere ansatte havde videregivet oplysningerne om licensaftalen til Nordic Prime. Retten fandt i stedet, at Nordic Prime havde erhvervet forretningshemmeligheden som en lovlig handling ved uafhængig opdagelse på baggrund af egen research, kompetencer og erfaring i henhold til lov om forretningshemmeligheder § 3 stk. 1. Anmodningen om midlertidigt forbud mod fortsat markedsføring af lægemidlet blev derfor afvist.

Læs pressemeddelelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt.16692/BS-20425-2024-SHR.2563.aspx

Læs kendelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Kendelse__BS-20425-2024-SHR.pdf

Vurderingen af en overdragelse af ophavsrettigheder til edb-programmer efter dagældende ophavsretslov skal afgøres efter aftalen

Sø- og Handelsretten afsagde den 18. november 2024 dom i sag BS-17826/2022-SHR mellem Thubalka A/S (»Thubalka«) og sagsøgte A vedrørende ophavsrettigheder til tre forskellige edb-programmer udviklet til at styre klokkespil. Thubalka påstod bl.a. A tilpligtet at anerkende, at enerettighederne til edb-programmerne tilkom Thubalka.

Det første edb-program, »Microsoft DOS-programmet«, var udviklet af A som led i hans ansættelse hos virksomheden Jansson Gruppen A/S (»Jansson«). Forholdet blev behandlet efter den danske ophavsretslovs § 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023, idet programmet var udviklet forud for 1989-ophavsretslovens § 42 b, nu videreført i § 59, der regulerede ophavsretten til et edb-program frembragt af en arbejdstager som led i ansættelsesforholdet. Retten fastslog herefter, at efter § 1 beholder ophaveren til et edb-program ophavsrettighederne hertil, medmindre andet er aftalt. I vurderingen heraf fandt retten, at ophavsretten ikke kunne anses for overdraget af A, idet der bl.a. blev lagt vægt på, at det ikke var en nødvendighed for Jansson at have ophavsrettighederne til programmet, at der ikke forelå en aftale mellem Jansson og Thubalka om overdragelse af ophavsrettighederne til Thubalka, og at A var ansat som elektriker og ikke programmør hos Jansson.

Angående de øvrige edb-programmer, »VB6-version 2009« og »VB-version 2018«, var spørgsmålet, om A havde frembragt disse som arbejdstager under sin senere ansættelse hos Thubalka eller efter Thubalkas anvisninger, jf. ophavsretslovens § 59. I tråd med ovenstående, fandt retten dog tilsvarende, at ophavsrettighederne tilkom A, da de ikke kunne anses for frembragt af A som ansat. Med hensyn til VB6-version 2009 blev det bl.a. tillagt betydning, at programmet var udviklet i A’s fritid og at der ikke på udviklingstidspunktet forelå en skriftlig ansættelsesaftale. Ved udviklingen af VB-version 2018, var A gået på efterløn, og der var også for dette program ikke indgået en skriftlig aftale mellem parterne om udviklingen af programmet.

Læs pressemeddelelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt.16692/BS-17826-2022-SHR.2558.aspx

Læs dommen fraSø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Dom_BS-17826-2022-SHR.pdf

Forbudsretlig passivitet ved to års forløb mellem begæring om forbud og patentudstedelse.

Sø- og Handelsretten har den 20. november 2024 afsagt kendelse i sagen BS-18183/2024-SHR, om midlertidige forbud og påbud vedrørende en række trykmålere. Sagsøger MKS Instruments Inc. (»MKS«) påstod, at trykmålerne, som blev fremstillet af sagsøgte Sens4 ApS (»Sens4«), var i strid med patentet som blev udstedt den 6. april 2022, og der derfor skulle nedlægges midlertidige forbud og påbud.

Retten forholdt sig ikke til, hvorvidt trykmålerne var i strid med patentet, men vurderede alene, hvorvidt der forelå forbudsretlig passivitet. Retten fandt, at MKS den 7. juni 2019 via en tredjepart købte to trykmålere af Sens4, som herefter blev analyseret og undersøgt. MKS var således ifølge retten bekendt med, at trykmålerne indeholdt den omstridte tekniske løsning, på tidspunktet for stridspatenets udstedelse i 2022.

Forbudsbegæringen blev indgivet af MKS den 9. april 2024, to år efter patentet blev udstedt. Et forbud eller påbud kan dog kun meddeles hvis en række kriterier i den danske retsplejelovs § 413 opfyldes, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024. Ét af kriterierne er herefter, at det godtgøres eller sandsynliggøres, at partens mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis parten henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse, jf. retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 3.

Retten fandt, henset til tidsperioden mellem patentets udstedelse og forbudsbegæringen, at MKS ikke ville forspilde sin ret ved at være henvist til at forfølge den ved almindelig rettergang. Retten konkluderede derfor, at der forelå forbudsretlig passivitet, hvorfor Sens4 blev frifundet og anmodningen om forbud og påbud blev afvist.

Læs pressemeddelelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt.16692/BS-18183-2024-SHR.2560.aspx

Læs kendelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Kendelse_BS-18183-2024-SHR.pdf

Ophavsrettigheder til spotlampe og montagevejledning

Sø- og Handelsretten afsagde i sag BS-39050/2024-SHR af 18. december 2024 kendelse om den ophavsretlige beskyttelse af en spotlampe og en dertilhørende montagevejledning. Sagen var anlagt af belysningsleverandøren Teamtronic A/S (»Teamtronic«) mod sagsøgte LYS. A/S og A (»sagsøgte«). A var stifter og ejer af virksomheden LYS. A/S og havde tidligere været ansat som hhv. salgschef og direktør i Teamtronic.

Indledningsvist afviste retten sagsøgers påstand om et brud på den danske lov om forretningshemmeligheder, jf. lov nr. 309 af 25. april 2018, som følge af A’s tidligere ansættelse. Vedrørende det ophavsretlige ben af sagen fandt retten, at montagevejledningen til den omstridte spotlampe var beskyttet efter den danske ophavsretslov § 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023, da den var frembragt ved en tilstrækkeligt selvstændig intellektuel indsats til at kunne anses som et værk i ophavsretlig henseende. Teamtronics eneret var herefter krænket, fordi sagsøgte havde solgt vejledningen i tillæg til spotlampen, hvorfor der kunne udstedes forbud herimod.

I relation til selve spotlampen, fandt retten det dog ikke godtgjort, at lampen besad en sådan fornøden originalitet i forhold til lignende spotlamper, at den var ophavsretligt beskyttet. Manglende ophavsretlig beskyttelse udelukker dog ikke, at slavisk kopiering kan være i strid med princippet om god markedsføringsskik efter den danske markedsføringslovs § 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024. Retten fandt således, at sagsøgte havde handlet i strid med god markedsføringsskik ved salg af den omtvistede lampe til Teamtronics tidligere største kunde, hvorfor der kunne nedlægges midlertidigt forbud. Der blev lagt vægt på, at A havde udnyttet sin viden om Teamtronics kundeaftaler, samt at lampen var produceret af Teamtronics underleverandør, som havde assisteret med udviklingen af den originale spotlampe.

Læs kendelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Kendelse_ekstraheret_BS-39050-2024-SHR.pdf?rev1

Forbud mod fremtidig anvendelse af et selskabsnavn grundet forvekslingsrisiko

I en kendelse af 20. december 2024 har Sø- og Handelsretten truffet afgørelse i forbudssagen BS-47557/2024-SHR mellem Lissy Boesen Design ApS (»Lissy Boesen Design«) og Casa-Form ApS (tidligere Boesen Design ApS) (»Casa-Form«) angående ophavs-, brugs- og varemærkeretten til en række legeskulpturer.

Sagens kerne var, hvorvidt Lissy Boesen Design som selskab havde opnået den omhandlede ophavsret til legeskulpturerne ved overdragelse eller tildeling af eksklusiv brugsret, idet ophavsretten som udgangspunkt tilfaldt den stiftende direktør som oprindelig ophavsperson efter § 1 i den danske ophavsretslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023. I mangel af at der bestod en skriftlig aftale mellem parterne eller en vurderingsberetning med ophavsretten anført som aktiv, fandt retten det dog ikke godtgjort, at Lissy Boesen Design havde den ret, som de ved søgsmålet søgte beskyttet, hvorfor deres påstand måtte afvises.

Retten fandt imidlertid, at der bestod en betydelig forvekslingsrisiko mellem Lissy Boesen Design og Casa-Forms tidligere selskabsnavn, Boesen Design. Denne risiko var sagsøger beskyttet imod i medfør af den danske markedsføringslovs § 22, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024, den danske varemærkelovs § 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019, og den danske selskabslovs § 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023. Det var uden betydning, at selskabsnavnet efter forbudssagens anlæg var ændret til Casa-Form. Retten nedlagde herefter forbud mod fremtidig brug af Boesen Design, idet retten bemærkede at selskabsnavnet ville kunne ændres tilbage igen.

Læs kendelsen fra Sø- og Handelsretten her: https://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt.16692/BS-47557-2024-SHR.2568.aspx

Overtrædelse af forbud mod at opfordre børn til køb på sociale medier

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) har i en afgørelse af den 8. oktober 2024 i sagerne 24/06341, 24/06340 og 24/06342 vurderet, at flere influenter har overtrådt forbuddet mod direkte at opfordre børn til køb af produkter i henhold til den danske markedsføringslovs § 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at influenterne gennem deres opslag på sociale medier lagde pres på børnene ved at tilskynde dem til hurtige køb, idet de direkte linkede til produkter og bl.a. skrev »en ting du gerne må gøre for mig er at købe [x].« Forbrugerombudsmanden lagde i sin vurdering særligt vægt på, at influenterne generelt har en stor gennemslagskraft og påvirkningsmulighed over for børn og unge, særligt i skolestartsalderen. Derudover blev det fremhævet, at influenter, der driver erhvervsvirksomhed på sociale medier, skal overholde de særlige regler for markedsføring, der er rettet mod børn og unge.

Læs afgørelsen fra Forbrugerombudsmanden her: https://forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/sager/markedsfoeringsloven/sager-efter-markedsfoeringsloven/boernogunge/2406341-2406340-og-2406342-influenter-opfordrede-boern-til-koeb-i-opslag-paa-sociale-medier